Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA MobilePay

Bliver din håndsprit for gammel?

oprettet d.

Kig på datomærkningen

Når du ikke har mulighed for at vaske hænder, skal du bruge håndsprit. Det er et af de mange gode råd fra myndighederne i kampen mod Corona. Håndsprit desinficerer nemlig hænderne og kan være med til at fjerne viruspartikler, så Coronasmitten ikke spredes. Vi har alle efterhånden fået den gode vane at benytte håndspritten som en naturlig del af vores hverdag.
 
Kigger du godt efter på flasken med håndsprit, vil du se, at der er påtrykt en dato. Datoen er en udløbsdato for håndspritten, og den skal derfor bruges inden denne dato udløber.
 
Håndsprit kan holde sig i 2 eller 3 år. Det er den periode, hvor producenten kan garantere, at håndspritten stadig er effektiv nok til at desinficere hænderne. Herefter er der altså ingen garanti for virkningen.

 
En af forklaringerne på, at håndsprit har en udløbsdato, skyldes at håndspritten indeholder alkohol, og over tid vil alkohol fordampe, og virkningen derfor aftage.
 
Aktivstofferne i håndsprit er blandt andet ethanol og propan-2-ol, og når man ser på, hvor længe håndsprit er effektivt, ser man på, om stofferne eller indholdet af stofferne i håndspritten ændrer sig nævneværdigt. Der kan ske en fordampning gennem emballagen, eller at aktivstofferne forsvinder, hvis de er ustabile.

Ifølge SSI skal alkoholprocenten på håndsspritten være på mindst 70% ren alkohol for at være effektivt mod virus.

Har du fyldt lagrene af håndsprit op, efter at Danmark blev ramt af Corona i marts, skal du dog ikke være bekymret. Holdbarheden for håndsprit er typisk på 2 år, men der findes også varianter med 2,5 år eller 3 års holdbarhed. Det vil selvfølgelig være en god ide at undersøge dette så man ikke brænder inde med et større parti håndsprit.

Virker håndsprit ikke efter 2 eller 3 år?

Når man kommer til den udløbsdato, der står på flasken med håndsprit, skal man i princippet smide håndspritten ud. Det vil gi en falsk sikkerhed at bruge en håndsprit der er over dato, da man ikke ved hvor effektiv den er i forhold til diverse vira. Håndspritten kan måske godt være virksom efter den dato, men man vil ikke have nogen garanti om effektivitet efter den påtrykte dato. Det er lidt ligesom solcreme. Når den er et år gammel vil en faktor 20 beskytte dig med en langt lavere faktor, så du derved ikke er beskyttet mod solens stråler som du regner med.
 
Derfor anbefales det, for ens egen sikkerhed, at man sørger for at få brugt sin håndsprit op inden udløbsdatoen.

Hvorfor har håndsprit overhovedet en holdbarhedsdato?

Alkohol er et konserveringsmiddel, så er det overhovedet nødvendigt med en udløbsdato på håndsprit, kan man spørge sig selv.

Forklaringen er, at når ethanol bliver godkendt som et aktivstof i EU, skal man dokumentere holdbarheden efter en forordning om biocidholdige produkter. Denne test er typisk for 2 år ad gangen, og derfor kan man ikke sige noget om hvad der sker udover det tidsrum. Håndsprit kan i princippet stadig være virkningsfuld, men det er ikke undersøgt, og der er ikke udarbejdet dokumentation for holdbarheden.

Hvorfor overhovedet bruge håndsprit?

Som tidligere nævnt er håndsprit vores nye hverdag og når vi ikke kan komme til en håndvask og vaske hænder med vand og sæbe er det et rigtig godt alternativ. Håndspritten fjerner dog ikke synligt snavs, men fjerner viruspartikler og derved hjælper det til at vi ikke får spredt Corona.

Det er altså utrolig vigtigt at vi alle gør en stor indsats for at opretholde en god håndhygiejne hele dagen igennem. Det skal være en vane for os i disse tider, og vil nok også i fremtiden være en fast følgesvend i vores hverdag, så vi altid vil have en håndsprit i nærheden.

Håndsprit giver altså en ekstra mulighed for at give håndhygiejnen et niveau opad. Imellem vores daglige håndvask, kan vi hver gang vi har rørt ved noget, gøre det til en vane at spritte vores hænder af. På den måde hæver vi vores hygiejne og undgår at bringe smitten videre.

Modellerne er mange og der findes både store og små. De små kan være gode til at have med i tasken og de lidt større modeller er gode til at have f.eks. på et bord. Hos Topsupply.dk anbefaler vi at man har en lille model som personligt eksemplar i sin taske som denne håndsprit fra liv. Vi har også gode erfaringer med de populære modeller fra Abena. Håndspritten kan fås med og uden pumpe. Se de forskellige modeller her.

Har I fået håndspritten implementeret som en god vane i Jeres hverdag?


Kommentar(er) 2

  • Mette Moore
    Mette Moore

    Håndsprit er blevet en del af hverdagen i Danmark. Jeg er nu glad for det, og synes det er skønt, der er adgang til det alle steder uden for ens hjem. Jeg har også håndsprit i bilen til når jeg har tanket eller handlet. På mit arbejde står der flere flasker håndsprit på de 3 etager, vi arbejder samt i vores frokoststue og på alle toiletter. Der har aldrig været så lidt sygdom på mit arbejde som i 2020. Håndsprit er kommet for at blive.

    Svar

  • Torben Dahl
    Torben Dahl

    Jeg er super glad for at have en lille flaske håndsprit liggende i bilen, så jeg nemt kan rense hænderne efter at være på indkøb eller besøgt en kunde.

    Svar

Skriv din kommentar