Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay

Øjenværn

Pas på dine øjne

Vælg altid det rigtige øjenværn til netop den opgave du står overfor. Det er først og fremmest din sikkerhed du skal have fokus på. Sikkerhedsbriller eller anden form for øjenværn skal benyttes ved alle opgaver, hvor man har risiko for at skadelig påvirkning af sine øjne. Når du har valgt hvilket øjenværn du skal benytte, betyder det også rigtig meget at du tænker komfort. Det der passer din kollega er ikke nødvendigvis ligeså godt til dig. Der kan være stor forskel på hvordan forskellige værnemidler sidder på den enkelte.   

Mangler du noget vi ikke har på vores shop så tøv ikke med at henvende dig til os. 

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig. 

 

 

 

Øjenværn
preload spinner

Hvad er øjenværn egentlig?

Øjenværn betegner faktisk bare noget der beskytter dine øjne. 

Det kan være visir, sikkerhedsbriller, svejsehjelm eller en helbrille. Det vigtigste er at du altid husker at passe på dine øjne. Øjnene er skrøbelige og skaderne kan være alvorlige og uoprettelige. 

Bruger man f.eks. sikkerhedsbriller sammen med anden form for beskyttelse så som en sikkerhedshjelm, er det vigtigt at de passer rigtigt sammen og du derved ikke går på kompromis med sikkerheden. Brillen skal sidde rigtigt og der skal være plads nok. 

Hvor bruger man øjenværn?

Opholder du dig i områder med fare for objekter der kommer flyvende, sprøjt, ætsende gasser, skadelig stråling eller dampe skal du altid bruge beskyttelse. Det kan også være du står i nærheden af en kollega der arbejder med ting der kan ramme dig. Her må man også tænke sig om at altid tænke på sin egen sikkerhed. De fleste ulykker sker faktisk under udførelse af kortvarige opgaver. Hvis man lige skal lave en lille ting og så vurderer at det kan man sagtens gøre uden beskyttelse. Derfor er det vigtigt at man altid tager sit sikkerhedsudstyr på uanset opgavens varighed. 

Komfort og design

Der findes rigtig mange forskellige modeller når man snakker øjenværn. Da det er noget du sikkert ofte skal bruge, så vælg altid en model der passer perfekt til dig. Vi er forskellige og det er ikke sikkert det produkt din kollega anbefaler netop passer dig. Designet kan også betyde at du benytter dit sikkerhedsudstyr som du skal. Hvis du selv synes en brille ser godt ud og har et fedt design samtidig med den sidder behageligt, vil du helt sikkert have en bedre følelse når du anvender den. 

Prisen

Bruger du f.eks. sikkerhedsbriller kort tid ad gangen og til små opgaver kan du med fordel købe et antal så du altid har nogen liggende. Her er det måske ikke så vigtigt for dig om du har nogen der sidder godt når tiden du bruger dem er så kort. Her kan du med fordel købe nogen billige. Det kan også være det ikke er til dig selv, men til gæster der kommer på besøg i virksomheden. Her vil det også være en fordel at have en pakke billige modeller liggende. Bruger du derimod ofte selv øjenbeskyttelse og endda i længere tid ad gangen skal du helt klart gå op i hvilken du vælger. Man kan jo få i mange forskellige prisklasser. Sikkerhedsbriller fås endda med styrke, til at tage udover dine egne briller. 

Materialet

Øjenværn kan være lavet af mange forskellige slags materialer og med vidt forskellige egenskaber. 

Acetat: Et materiale i plast, som gør det særlig godt når man arbejder med kemikalier og opløsningsmidler. 

Lamineret glas: Består af 2 plastflader limet sammen med en plastlim. Ringe mekanisk styrke, men meget ridsefast. 

Polycarbonat (PC): Er et stærkt og sejt materiale med den største mekaniske slagstyrke. Materialet er let at ridse og forsynes derfor ofte med en overfladehærdning. Beskytter mod UV stråler.